Alle erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere skal betale til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Det er konklusionen efter tre domme, der netop er afsagt ved retten i Svendborg. De tre sager drejede sig om, at en erhvervsfisker og to bierhvervsfiskere mente, at de ikke havde pligt til at betale deres bidrag til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, fordi de ikke har brug for rådets
ydelser. Men de tre domme fastslår nu klart, at Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er i sin gode ret til at opkræve bidrag – også fra bierhvervsfiskere.