Advarsel mod overisning
DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR OG MARTS ER SÆSON FOR OVERISNING. OG OVERISNING KAN – I LØBET AF GANSKE KORT TID – SÆTTE ET TYKT PANSER AF IS PÅ BÅDE STORE OG SMÅ SKIBE. DET GÅR UD OVER SØDYGTIGHEDEN, STABILITETEN OG EVNEN TIL AT MANØVRERE. HERMED OPSTÅR DER EN HØJ RISIKO FOR FORLIS.

DERFOR BØR ALLE, DER FISKER, HOLDE ØJE MED HVOR OG HVORNÅR, DER ER RISIKO FOR OVERISNING. DET BEGYNDER AT BLIVE FARLIGT, NÅR VINDSTYRKEN NÅR OP OVER 11 M/SEK, OG NÅR LUFTTEMPERATUREN SAMTIDIG ER UNDER MINUS 1, OG HAVTEMPERATUREN ER UNDER 8º. DESUDEN BØR MAN PÅ SKIBENE VIDE, HVAD DE KAN GØRE FOR AT NEDSÆTTE DEN FARE, ET OVERISET SKIB ER UDSAT FOR.

Lyt til vejrmeldingen
Lyt til vejrmeldingen, snak med dine kolleger og overvej at blive i havn, hvis der er fare for overisning den dag. Men selvom du mener, at det er sikkert at sejle ud, så tag alligevel dine forholdsregler, så du kan bekæmpe overisningen, hvis den skulle opstå.
Overisning til havs sker heldigvis ikke hvert år. Men når det sker, rammer det hurtigt og ubarmhjertigt. Indimellem får det tragiske følger.

Det gjorde det senest i februar 2001. Her omkom en kun 21-årig fiskeskipper, da hans enmands-garnjolle pludselig blev så alvorligt overiset, at det forliste i Aalbæk Bugt.

Han er ikke den eneste fisker, der er forlist som følge af overisning. Tilbage i februar 1979 forliste 6 fartøjer i Nordsøen på grund af overisning. Og ikke mindre end femten fiskere omkom! Desuden forsvandt to grønlandske skibe i december 1994. Begge formodes at være forlist på grund af overisning.

Garder dig mod overisning
– Overisning er yderst farligt, for det sker lynhurtigt og påvirker skibets sødygtighed. Og det er meningsløst at miste sit fartøj og måske oven i købet også sit liv, for ulykkerne kan undgås.

Det understreger Mogens Nielsen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Han forklarer, at det kræver to ting at undgå en ulykke, nemlig:

– For det første bør besætningerne lytte til vejrmeldingen for at få at vide hvor og hvornår, der er risiko for overisning. Og hvis der er det, bør man meget alvorligt overveje, om det måske ikke var bedre at blive i havn den dag. Tag også en snak med de erfarne kolleger på havnen som kender til over