Thorsminde fartøj blev årets læreplads 2015
Diplomet er kommet op ombord på L 347 Palermo. Det er det synlige bevis på, at fiskefartøjet og dets besætning har fået titlen ”Årets Læreplads 2015”. Titlen uddeles hvert år efter en indstilling, og det er Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, der uddeler den. I år var der hård konkurrence om titlen, da der var otte indstillinger – en af dem var L 347 Palermo fra Thorsminde. Det var derfor også en glad og stolt skipper, Johnny Pedersen, der efterfølgende har talt med Fiskeri Tidende.
– Vi fik jo nogen rosende ord, men det er jo ligeså meget vores folk. Det er dem, der står med de fleste råd, siger skipper Johnny Pedersen.