Rapport bekræfter at fiskernes psykiske arbejdsmiljø er presset

Af Louise Svane Pedersen

En længe ventet rapport fra Syddansk Universitet viser det, fiskerne har sagt længe – de er presset godt og grundigt, når man ser på deres psykskosociale arbejdsmiljø

Et etårigt forskningsprojekt, der er støttet af erhvervsmidler fra Fiskeafgiftsfonden, og som startede efter en henvendelse fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd til Center for Maritim Sundhed og Samfund (CMSS) har nu nået sit mål – en færdig rapport, der beskriver fiskernes psykosociale arbejdsmiljø.

Ikke banebrydende

Arbejdet med forskningsprojektet viser, at fiskerne er presset af forskellige faktorer, der alle er med til at belaste deres psykosociale arbejdsmiljø. Blandt andet fortæller fiskerne til forskerne, at manglende fisk og mere fokus på bagateller er med til at presse dem mentalt, da man heller ikke kan planlægge en arbejdsdag. Frygten for at begå fejl bliver større, fordi det ikke længere er menneskeligt at fejle, da fiskerne konstant er under mistanke om at snyde.

Derudover fortæller fiskerne, at konsekvenser for erhverv og lokalsamfund, hvor man taler om ophugning og færre kolleger til lands og til vands, ikke hjælper på det psykiske pres.

– Det er jo ikke banebrydende, det forskerne er kommet frem til. Det er jo det, vi hele tiden har sagt, men nu har vi det sort på hvidt, fortæller Flemming Nygaard Christensen, der er direktør for Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste, som også er organisationen, der henvendte sig til forskergruppen.

Stikker dybere

Flemming Nygaard Christensen, direktør hos Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste fortæller, at årsagen til at Fiskeriets Arbejdsmiljøråd valgte at gå til Center for Maritim Sundhed og Samfund, er at hvis man skal have ændret på tingene, så nytter det ikke længere noget, at det er erhvervet selv, der råber op. Der skal nogen udefra til at gøre det, hvis det skal tages seriøst af politikere, styrelser og alle andre i Danmark.

– I Fiskeriets Arbejdsmiljøråd kunne vi jo se, at det ikke kun var nogle enkelte fiskere, som blev ramt psykisk for en kort periode, for så at glemme det hele igen efter nogle uger. Det her stikker dybere i fiskernes bevidsthed og psyke – det her påvirker dem mere end så meget andet. Og frustrationen bliver kun større og større, fortæller han og fortsætter:

– Det er som om, ingen tager sig af fiskerne, som bliver ramt af de mange regler og forbud. De mennesker, som skulle hjælpe fiskerne, de har mere travlt med havmiljøplaner, øget kontrol og alt muligt andet, hvilket i sidste ende er med til at presse fiskerierhvervet til et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø.

Hele vejen rundt

Rapporten viser, at problemerne med det psykosociale arbejdsmiljø ikke er begrænset til en størrelse fartøj eller en bestemt type fiskeri. Den viser til gengæld, at problematikkerne er mange, at ikke alle rammes af de samme problematikker, og at ingen fisker er fredet for at blive ramt på psyken af det pressede arbejdsmiljø.

– Der er nuanceforskelle i, hvad de føler sig presset af, men overordnet set er det, det samme. Manglende indflydelse, forudsigelighed, anerkendelse, at det giver mening at gå på arbejde, det er de ting, som der dukker op, når vi taler med fiskerne om deres arbejde.

– Før var folk stolte af at være fiskere, nu er det næsten som om, de ikke tør være bekendte at fortælle, hvad de arbejder med. Sådan skal det jo ikke være, og det fortæller, hvor presset fiskerne er, lyder det fra Flemming Nygaard Christensen.

Konklusionen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er, at hvis andre skal lytte til, hvor alvorligt det efterhånden står til med fiskernes psykosociale arbejdsmiljø, så skal andre begynde at undersøge det.