Fiskeriets Arbejdsmiljøråd opfordrer til at foretage gasmåling og anvende, H-sele, livline og mekanisk ventilation i lastrummene

Det varme efterår er en farlig medspiller, når det gælder industrifiskeriet. I sidste uge kom tre mænd til skade i forbindelse med losningen af brisling i Hvide Sande – formentlig på grund af udvikling af svovlbrinter (H2S gas) i lasten. Og derfor gentager Fiskeriets Arbejdsmiljøråd nu deres opfordring til fiskerne om, at være påpasselig med arbejdet. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har blandt andet udgivet guiden ”Kemi ombord”. I afsnittet ”Arbejde i tank og lastrum” fortælles blandt andet, at ”ved høje temperaturer, fx. i sommer perioden, fremskyndes dannelsen af svovlbrinte”.

Læs mere her »